Har du penge, så kan du få. Har du ingen, så må du låne.
Især når det kommer til fast ejendom, er det for de fleste uundgåeligt, at de ejer for lånte penge. Og er det første gang, du kaster dig ud i et boligkøb, kan det være let at fare vild i junglen af finansielle ord og valg. Eller lade sig spise af med den dyrere løsning:
- Det er vigtigt at orientere sig i ens egen økonomi og mulighederne for finansiering. Og så skal man huske på, at priserne hos banken altid er til forhandling, siger John Norden, partner i Mybanker.dk.
Boligportalen Boliga guider dig her gennem de økonomiske trin ved et boligkøb - og nederst kan du finde en forklaring på et par af de sværeste ord.
De fem trin til det økonomisk succesfulde boligkøb:
1. Frem med computeren: Læg et budget
Det er helt grundlæggende før et boligkøb: lav et budget. Så find dine kontoudtog for de seneste tolv måneder frem og få et overblik over, hvad du får ind på kontoen - og ikke mindst hvor pengene bliver brugt.
- Du skal udforske det sorte hul i din økonomi. Det gør ikke ondt, og du bliver ikke syg af det. Tværtimod bliver du glad for at vide, hvordan din økonomi hænger sammen, siger John Norden.
- Bruger du mange penge på biograf- eller byture, kan du enten vælge at sige: det vil jeg blive ved med, eller du kan overveje, om de penge hellere skal bruges på dit nye hus, siger han.
2. Tal med banken
Når dit budget er færdigt, kan du tage dit nyfundne økonomiske overblik med i banken, så de kan tage stilling til, hvor meget du vil kunne låne - og så skal du huske at tage pænt tøj på.
- Vær præsentabel, for du er på date med din bank. Det handler om at opbygge tillid, og det skabes bedst, hvis man er pænt klædt på og har gjort sit hjemmearbejde med både budget og realistiske boligdrømme, siger John Norden.
Og så skal man huske på at fortælle om dine fremtidsudsigter. Lakker studietiden mod enden, kommer du til at stige betragteligt i indtægt, og det gør dig endnu mere attraktiv som kunde.
3. Tal med bankens konkurrenter
Ganske som ved dating i klassisk, kærlighedssøgende forstand, skal man ikke nødvendigvis vælge det første og bedste bud på en partner:
- Måske er din bank mere sippet end andre, så undersøg datingmarkedet bredt. Forskellige banker vil give dig forskellige beløb at købe for, hvis de har andre krav til rådighedsbeløb eller gældsfaktor, siger John Norden, der opfordrer til man får flere tilbud, så man kan sammenligne dem.
4. Køb boligen - med rådgivere i hånden
Allier dig med en håndværker(-kyndig), en advokat og dit boligbudget, når du begynder at kigge på boliger.
- Dit budget gør, at du ikke begynder at kigge på Hellerup-villaer, hvis du kun har råd til en to-værelses på Nørrebro, siger John Norden og fortsætter:
- Håndværkeren skal også tidligt i spil, så han kan vurdere boligens stand. Uanset om dommen lyder "fin nok" eller "jeg er bange for den her vægs holdbarhed", er det vigtigt at vide.
Derefter kan du begynde at forhandle om prisen, og når I er nået til enighed, er det tid til at skrive under på kontrakten. Der er dog en ting, du aldrig må glemme:
- Du må ikke skrive under uden et forbehold for både finansiering og advokat. Advokaten skal tjekke det juridiske - og er også en bagdør, hvis du vil ud af handlen - mens banken skal godkende økonomien i købet, siger John Norden.
Læs også: Skal du købe bolig? Sådan forhandler du prisen ned
5. Vælg lånetype
Netop de forskellige former for lån volder mange hovedbrud ved et boligkøb. Og desværre er der intet entydigt svar på, hvilken finansiering der er rigtig. Om man er til variabel eller fast rente er en smags- og temperamentssmag.
- Man bor gennemsnitligt syv år i en bolig. Nogle bliver skilt, andre mister jobbet, eller også flytter man til en ny bolig. Derfor kan et femårigt flekslån sagtens være et godt alternativ til det fastforrentede lån, siger John Norden.
- Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at man afdrager de dyreste lån først. Så hvis man har måttet låne af familien eller hos andre kreditinstitutter ud over banken, så skal de beløb afvikles først, og de skal med som en udgift i budgettet.
Vigtige ord for finansieringsnovicer:
80/15/5: Du kan låne 80 procent af boligens værdi som et realkreditlån, 15 procent som et banklån, og så skal du selv have de fem procent med. Sommerhuse kan få et realkreditlån på 60 procent (opdatering: nye regler muliggør belåning på op til 75 procent).
Banklån: Lånet - også kaldet boliglån - er et dyrere lån, der optages i banken til at finansiere den del af handlen, der ikke kan finansieres med at realkreditlån.
Bidragssats: Den procentsats dit realkreditinstitut kræver for at administrere dit lån. Her kan der være store forskelle fra institut til institut, og det kan ændre sig i lånets løbetid.
Gældsfaktor: Beregnes ud fra husstandens samlede gæld divideret med indkomsten før skat. Du vil sjældent kunne låne mere end fire gange husstandens årsindtægt.
Realkreditlån: Lånet optages med pant i din ejendom, og det finansieres gennem salg af obligationer.
Realkreditlån - afdragsfrie lån: Du kan optage lån, hvor du ikke betaler af på selve lånet. Det kan være, du betaler det dyrere banklån af før realkreditlånet, og derfor har afdragsfrihed i en begrænset tidsperiode på dit realkreditlån.
Realkreditlån - fastforrentet lån: Som navnet antyder, er lånet låst fast på den samme rente i hele tilbagebetalingsperioden. Det giver sikkerhed mod rentestigninger, men også en højere månedlige ydelse.
Realkreditlån - rentetilpasningslån: Her er renten variabel – altså den kan ændre sig. Der findes flere forskellige former for rentetilpasningslån, som F-lån, T-lån, P-lån og renteloft-lån.
Rådighedsbeløb: Det du har tilbage, når alle udgifter er betalt. Regn som udgangspunkt med, at du skal have 4-4500 kr. per voksen og 2-2500 kr. pr. barn i hustanden.
Samlet ydelse: Rente, afdrag og bidragssats. Du skal regne alle disse udgifter med i budgettet.
Stiftelsesomkostninger: De udgifter, der er ved at optage lånet. Det præcise beløb vil variere fra lån til lån og bank til bank, men det løber hurtigt løber op i flere tusinde kroner.
ÅOP: Det er vigtigt, du sætter dig ind i ÅOP - årlige omkostninger i procent. Her kan du se, hvor dyrt lånet reelt er - og det gør fx flere lån sammenlignelige, fordi der tages højde for alle udgifter.
Læs også: Skal du købe bolig? Sådan forhandler du prisen ned
Kilder: Taenk.dk, mybanker.dk
