Hvordan indregner man blanke stemmer på en generalforsamling?

Boligadvokat og partner Henrik Høpner fra Lund Elmer Sandager svarer hver uge på spørgsmål fra Boligas brugere. Send dit spørgsmål til ekspert@boliga.dk og gør det så kort som muligt.

Boliga skal kende din identitet, men vi anonymiserer alle indlæg.

Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver uge og på Boliga.dk.

På grund af antallet af indkomne spørgsmål kan der gå op til en måned - og i visse tilfælde længere tid - før dit spørgsmål bliver besvaret.

---

?: Hej Henrik,

Jeg har et spørgsmål angående blanke stemmer ved en generalforsamling. Vi har efter vores ordinære generalforsamling fået en debat omkring, hvordan man indregner blanke stemmer.

Du har i et tidligere spørgsmål i Jurahjørnet sagt, at en blank stemme ikke ville kunne stemme i forhold til fordelingstallet. I ”Håndbog for dirigenter og deltagere” stå der, at blanke stemmer indgår sammen med ja- og nej-stemmer i såkaldt ”afgivne stemmer” – hvorimod ugyldige stemmesedler fraregnes.

Hvad skal jeg regne med? Og er der forskel på skriftlige og mundtlige blanke stemmer?

Med venlig hilsen,

B

!: Kære B,

Afstemningsregler i foreninger af en enhver art giver ofte anledning til problemer - ikke mindst, når der er tale om en egentlig afstemning ofte er noget på spil.

I almindelige forhold, hvor der ikke kræves et kvalificeret flertal, skal der afgives en stemme med ”ja”, ”nej” eller ”ønsker ikke at stemme” (blank stemme).

Det vil være flertallet af stemmeafgivningen, der ved en almindelig afstemning, vinder; er der flest ”ja” er forslaget vedtaget, er der flest ”nej” er forslaget bortkastet.

Skulle det usædvanlige situation opstå, at der er et flertal af blanke stemmer, ville jeg som dirigent tage det som et udtryk for, at forslaget ikke er vedtaget. Det skyldes, at man populært sagt stemmer mod status quo – altså den tilstand, der er, før afstemningen går i gang.

Er der et flertal af blanke stemmer, er det derfor efter min opfattelse udtryk for, at flertallet ikke ønsker at ændre på tingenes tilstand (status quo).

Hvis der er tale om omstændigheder, der kræver et kvalificeret flertal, er det normalt et krav, at der skal være et vist antal stemmeberettigede til stede, for at forslaget kan vedtages direkte på generalforsamlingen.

Det er normalt to tredjedele, men der er også set regler med andre brøker. Det betyder, at der skal være mindst to tredjedele af alle stemmeberettigede til stede på generalforsamlingen. Her tæller de blanke stemmer således med, når man skal beregne andelen af stemmer.

Når der så stemmes, skal der normalt være to tredjedele, der stemmer for forslaget; Det skal være to tredjedele af alle de afgivne stemmer, så her tæller de blanke indirekte også med.

Måtte der være to tredjedele, der stemmer for et forslag, men det ikke er to tredjedele, der er mødt op, vil der normalt i vedtægterne være beskrevet, hvordan og hvornår, der skal indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling med punktet på dagsordenen. Her er der som regel ikke noget krav om antal fremmødte, men her skal to tredjedele også stemme for forslaget, for at det bliver vedtaget.

Så her kommer de blanke stemmer i spil, når det samlede antal stemmer og dermed to tredjedelen, der skal findes.

Det er som det fremgår, nogle noget komplicerede regler, og der kan være andre bestemmelser i forskellige foreninger. Jeg håber, at du fangede den.

Med venlig hilsen,

Henrik Høpner