Naboen kan se ind i vores hus. Hvad gør vi?

Boligadvokat Henrik Høpner fra Advodan i Lyngby svarer hver uge på spørgsmål fra Boligas brugere. Send dit spørgsmål til lf@boliga.dk og gør det så kort som muligt.

Boliga skal kende din identitet, men vi anonymiserer alle indlæg.

Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver onsdag og publiceres også i Berlingske.

På grund af antallet af indkomne spørgsmål kan der godt gå fra et par uger til en måned, før dit spørgsmål bliver besvaret.

------------------------------------------------------

?: Kære Henrik Høpner

I foråret satte vores søde, gamle nabo sit hus til salg, og det blev solgt med det samme.

Desværre til et par som valgte at rage det gamle hus ned for at bygge et nyt, som står næsten færdigt nu.

Placeringen på grunden af det nye hus samt en anseelig terrænudligning bevirker, at der nu er, hvad vi vil betegne som væsentlige indbliksgener i både hus og have hos os og naboen til den anden side.

I henhold til Bygningsreglementet BR10 2.3, stk. 2.2  står der, at det skal sikres, at:

Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrund.

Hvem vurderer, hvad væsentlige indbliksgener er?

Findes der nogle helt faste retningslinjer for, hvad indbliksgener er, eller er det et skøn fra sag til sag?

Det er meget grænseoverskridende ikke at kunne være ugenert i eget hus.

Én ting er haven, men indenfor må man vel kunne forvente en vis form for privatliv?

Fx er det muligt at se lige ind i vores stue, spisestue og værelser. Vores terrasse er nærmest uanvendelig.

Vi har henvendt os til kommunen, men de har ikke lyst til at besigtige forholdene.

Hvilke muligheder har vi?

På forhånd tak for svar.

Venlig hilsen
B

!: Kære B.

Nabostridigheder er naturligvis altid ubehagelige.

Mange gange kan de heldigvis klares ved en god dialog, men netop denne type sager er meget vanskelige at løse.

Problemet er jo, at huset rent faktisk er bygget, og det vil ganske givet koste rigtig mange penge at få det bygget om.

Det er kommunen, der skal sikre, at tingenene er i overenesstemmelse med bygningsreglementet, og derfor er det også i første omgang kommunen, I skal henvende jer til.

Hvis kommunen ikke vil gøre noget ved det, kan I være nødsagede til at gå rettens vej.

Der kan på den måde syn og skøn over, hvorvidt nabohuset rent faktisk overholder de gældende retningslinjer i bygningsreglementet, eller om man har overtrådt reglerne for terrænregulering, afstandskrav mv.

Selvom I måtte få ret i det, er der meget stor modvilje mod at kræve nedrivning.

Mange gange vil man søge at finde en økonomisk godtgørelse til den forurettede, men det giver jo ikke friheden tilbage.

Måske kan problemet løses ved beplantning eller et plankeværk, men det er nok en sag, der kræver juridisk bistand.

Mvh
Henrik Høpner

------------------------------------------------------

?: Kære Henrik.

Vi overvejer at købe en ejerlejlighed, der ligger ovenpå erhverv.

Det er en ideel anpart med erhvervet/underboligen - dvs. der er kun to ejere i ejendommen.

Vi er noget bekymrede over denne aftale, eftersom vi jo ikke kender ejerne af underboligen og deres finansielle situation (ligeså vel som de ikke kender vores). Hvad sker der, hvis de går konkurs?

Vi ville ikke hæfte for stuens gæld til kreditinstituttet, men er solidarisk om:

Fælles forbrugsmålere (her vand, da der er separate målere på el og varme)
Ejendomsskatter
Forsikringspræmie hus og brand
Fælles vedligehold på ejendommen

Til sikkerhed herfor er lyst en byrde for 25.000, men denne kan ændres til 45.000, hvis vi ønsker det.

Vi vil gerne have din uforbeholdne mening: Skal vi holde os langt væk? Er der nogen forbehold vi skal sikre os, hvis vi vælger at gå videre med købet?

Vi håber at høre fra dig.

Med venlig hilsen
J

!: Kære J.

Ideelle anparter er altid et område, der giver anledning til mange overvejelser, når man skal rådgive om købet.

Helt generelt kan jeg sige, at man bør være meget påpasselig med, hvorledes samejeoverenskomsten er formuleret.

Der kan være mange faldgruber, men man hæfter normalt ikke for den anden parts kreditforenings- og/eller bankgæld.

Konkret vil jeg foreslå, at I i det mindste kræver at få oplysninger om underboens forretning og også får afklaret, om forretningsdriften kan ændres til anden forretningsdrift.

I bør også søge at få forhøjet sikkerhedsstillelsen, men det kan være, at det giver problemer på grund af underboens gældsforhold.

Køb af fast ejendom er generelt ikke for amatører og kræver professionel rådgivning, og ideelle anparter er ofte endnu mere komplekse end køb af villaer og ejerlejlighed.

Hvis I har fundet et sted, I gerne vil bo, skal I naturligvis ikke give op på forhånd, men være meget påpasselige.

Mvh
Henrik Høpner