Hvem skal betale for det skæve gulv?

Boligadvokat Henrik Høpner fra Advodan i Lyngby svarer hver uge på spørgsmål fra Boligas brugere. Send dit spørgsmål til lf@boliga.dk og gør det så kort som muligt.

Boliga skal kende din identitet, men hvis du ønsker det, anonymiserer vi dig i nyhedsbrevet.

Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver onsdag.

På grund af antallet af indkomne spørgsmål kan der godt gå et par uger eller tre, før dit spørgsmål bliver besvaret.

------------------------------------------------------

?: Kære Henrik

Jeg står med et problem, som jeg bare ikke kan få et svar på. Og jeg sætter min lid til dig.

Jeg har for knap tre år siden købt et parcelhus fra 1966,  hvor der i 1974 er bygget 1. sal på.

Vi har lige lavet hele stueetagen om på grund af stor vand- og kloakskade,  og jeg har nu været ved at kigge på 1.sal, som også skal renoveres.

Jeg har fået udmålt med laserudstyr, at gulvet på 1. sal hælder 6-7 cm gennem hele huset (ca 12 m),  og det er særligt slemt i mit kvistværelse, hvor det er fire cm. på ca. 5 m. ,  hvilket kan gøre det vanskeligt bare at åbne døren.

Jeg skal have lagt nyt gulv ovenpå det eksisterende, eftersom alle vægge, skunk mm. står ovenpå et eksisterende gulv. (Det er ikke muligt at fjerne det gamle gulv, da radiatorrør og andet er sat fast nedefra på eksisterende gulv.) 

Men nu da gulvet hælder så meget, skal det jo gerne rettes op, inden det nye bliver lagt, og det vil så gå ud over min lofthøjde, som pt. er 233 cm.

Det vil sige, at jeg ikke kan opretholde de 230 cm., som vistnok er lovkrav for beboelse.

Rustiklofterne i værelserne er sat fast direkte på hanebånd, så jeg skal have forskalning op, før jeg kan sætte gipsloft op, og det kræver også ca. 2 cm., som æder af lofthøjden.

Så skal hanebåndene hæves osv, og kan nok se, at det bliver en større omgang - ikke mindst økonomisk.

Jeg håber på, at ejerskifteforsikringen eller evt. tidligere ejer måske kan dække det. Det må vel være en form for byggesjusk?

Der står intet i  tilstandsrapporten om dette problem, så jeg aner ikke, hvordan jeg skal gribe dette problem an.

Dækker ejerskifte sådan noget?

Skal man være ligeglad med de 230cm (vil bare ikke hænges op på det den dag, huset sælges), eller er der andre muligheder, som jeg ikke lige har set?

Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig med dette problem som ingen synes at have svar på.

mvh
Brian

!: Kære Brian

Før man kan afgøre, hvorvidt du har krav mod enten den byggesagkyndige, ejerskifteforsikringen eller sælger, skal man have afklaret, hvad der er årsagen til, at huset er skævt.

Er der tale om funderingsfejl, således at huset har sat sig, eller er det bare byggeskævt?

Når du beskriver, at det er førstesalen, der er skæv, går jeg ud fra, at stueplanet er i orden.

Noget kunne derfor tyde på, at det måske er blevet bygget skævt tilbage i 1974.

Hvis det er tilfældet, og jeg samtidig forudsætter, at sælger ikke har været i ond tro, kan du ikke få medhold i krav over for sælger.

Der skal rigtig meget til for, at domstolene vil dømme en sælger til at betale.

Du har selv boet i huset i tre år, og du har i den periode øjensynligt ikke selv haft problemer med skævheden i gulvene.

Hvis du skal have medhold i en sag mod ejerskifteforsikringen, skal der for det første være tale om, at forholdet ikke er beskrevet i tilstandsrapporten og for det andet, at der er tale om en skade eller nærliggende risiko for skade.

Det forhold, at du gerne vil lægge et nyt gulv og sætte et nyt loft op, er ikke noget, der kan karakteriseres som nærliggende risiko for skade.

Da du købte huset, kunne du se loftshøjden og har derfor været klar over eller kunne have undersøgt, om du kunne ændre loftshøjden uden at skulle ændre på hanebåndene.

Jeg tror derfor ikke, at du kan få dækning fra ejerskifteforsikringen.

Men der kan selvfølgelig være forhold, der ikke er beskrevet i dit brev, så jeg vil anbefale dig under alle omstændigheder at kontakte forsikringsselskabet.

Mht. den byggesagkyndige er spørgsmålet, om man kan bebrejde ham, at han ikke var opmærksom på de skæve gulve.

For det første ved vi ikke, om gulvet var skævt, da han foretog besigtigelsen, og for det andet kan det være meget subjektivt, om man kan konstatere, at gulvet er skævt.

Det kan blandt andet afhænge af, hvordan sælger havde møbleret rummet.

Du har mulighed for at klage over den byggesagkyndiges rapport.

I første omgang vil jeg anbefale, at du skriver til den byggesagkyndige og gør ham opmærksom på problemet og kommer med dit løsningsforslag, men også her er jeg noget i tvivl om, hvorvidt du kan få erstatning.

Med hensyn til loftshøjden, bør du for din egen skyld drøfte spørgsmålet med kommunen og høre, hvilke muligheder der er for dispensation - også således, at du selv slipper for problemer, når du skal sælge.

Mvh
Henrik Høpner

------------------------------------------------------

?: Hej Henrik

Vi har for tre år siden købt en andels-kolonihave, hvor andelen er vurderet til omkring 190.000 kr. Vi har så købt det til 375.000 kr., dvs., at vi har betalt ca 185.000 i 'løsøre'.

Vi var godt klar over på det tidspunkt, at vi betalte meget mere, end det var vurderet til, men dengang var der stadigvæk usikkerhed omkring salg af kolonihaver og hvad sælger kunne/måtte sælge til, men højesteretsdommen om prisfastsættelse, vil jeg høre, om vi evt. kan kræve penge tilbage for overprisen (løsøre) ?

Det skal siges, at sælger dengang fik os til at underskrive et følgedokument, som lyder som følgende:

"Jeg bekræfter mig hermed indforstået med ikke at ville gøre indsigelser mod den handel, som jeg har indgået, hverken mod prisen eller andet i handlen".

Dette er så underskrevet af både sælger samt os.

Mit spørgsmål er altså: Kan vi kræve penge tilbage for overprisen (løsøre) og/eller vil det følge dokument (beskrevet ovenfor) betyde, at vi 'mister' vores sag?

Mvh
Martin

!: Hej Martin

For det første kan jeg ikke ud af spørgsmålet se, om den andel, du har købt, er omfattet af dommen eller ej.

Det er ikke alle kolonihaver, der er berørt af forholdet.

Du kan evt. kontakte Dansk Kolonihaveforbund eller din forening og høre, hvad de mener.

Med hensyn til det dokument, der er skrevet under, mener jeg ikke, at det juridisk set afskærer dig fra at rejse sagen.

Man kan ikke i den situation aftale sig ud af noget, som Højesteret mener er ulovligt.

Der er tale om nogle regler, man ikke kan fravige ved aftale.

Hvorvidt du ud fra en moralsk vurdering henset til, at du kendte problemstillingen, vil vælge at forfølge sagen, er naturligvis dit eget valg.

Mvh
Henrik Høpner