Boligadvokat og partner Henrik Høpner fra Lund Elmer Sandager svarer hver uge på spørgsmål fra Boligas brugere. Send dit spørgsmål til ekspert@boliga.dk og gør det så kort som muligt.
Boliga skal kende din identitet, men vi anonymiserer alle indlæg.
Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver uge og på Boliga.dk.
På grund af antallet af indkomne spørgsmål kan der gå op til en måned - og i visse tilfælde længere tid - før dit spørgsmål bliver besvaret.
?: Kære Henrik,
Jeg bor i en ejerforening, hvor de fleste vinduer trænger til at blive skiftet – dog ikke alles. Hvem skal betale for udskiftningen? Er det foreningen samlet, eller er det op til ejerne af de lejligheder, der trænger til nye vinduer?
Vi er en ejerforening bestående af cirka 30 lejligheder og det er måske en håndfuld vinduer, der ikke behøver blive skiftet.
Hilsen
L
!: Kære L,
For at kunne svare konkret på dit spørgsmål, ville det kræve en gennemgang af foreningens vedtægter.
Langt de fleste ejerforeninger har i dag en bestemmelse om, at vinduerne er et fælles vedligeholdelsesanliggende, men der er foreninger, hvor det ikke er tilfældet, og vinduerne er den enkelte ejers udgift og problem.
Hvis man forudsætter, som det efter hovedreglen er, at det er et foreningsanliggende, vil man normalt vælge at skifte alle vinduerne på én gang.
Hvis der er enkelte vinduer, der ikke trænger til udskiftning, kan man vedtage et projekt om dette, men man bør i hvert fald klart tilkendegive, at når disse vinduer udskiftes, skal det ske med det samme.
Vinduesudskiftning er en stor udgift og kræver typisk opsætning af stillads, så en planlægning med andet arbejde på facaden vil være at foretrække. Så en ordentlig beslutning i både grundlag og proces vil sikre, at alle tager lod og del i det.
Udgangspunktet vil være, at de, der ikke får skiftet vinduerne, under alle omstændigheder skal være med til at betale for de vinduer, der bliver skiftet, men selvfølgelig med den forudsætning og forventning, at deres vinduer også bliver skiftet på fællesskabets regning, når de trænger.
Med venlig hilsen,
Henrik Høpner
