02. nov. 2021

Urimelig fordelingstal i ejerforening: Hvad kan jeg gøre?



Boligadvokat og partner Henrik Høpner fra Lund Elmer Sandager svarer hver uge på spørgsmål fra Boligas brugere. Send dit spørgsmål til ekspert@boliga.dk og gør det så kort som muligt.

Boliga skal kende din identitet, men vi anonymiserer alle indlæg.

Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver uge og på Boliga.dk.

På grund af antallet af indkomne spørgsmål kan der gå op til en måned - og i visse tilfælde længere tid - før dit spørgsmål bliver besvaret.




?: Hej Henrik

Jeg har en ejerlejlighed i Århus, hvor ejerforeningen består af et forhus og et baghus. 


Der er det problem, at fordelingen af udgifter mellem forhus og baghus er meget ulige fordelt, fordi fordelingstallene i baghuset er latterlige små. En lejlighed på 60 kvm i forhuset har en fordelingsnøgle på 50, mens en lejlighed i baghuset på 61 kvm har en fordelingsnøgle på 13. 


På et tidspunkt var der 10 lejligheder i både forhus og baghus, men efterfølgende er der kommet fire lejligheder mere i baghuset - uden at fordelingstallene ændrede sig.


Derudover har en af lejlighederne i forhuset også fået tillagt et loftsrum, så den er blevet dobbelt så stor – igen uden at fordelingstallene er blevet rettet.


Jeg har påtalt det på en generalforsamling, men vores formand er meget passiv og uforstående. Han bor nemlig i baghuset, hvor de betaler væsentlig mindre til ejerforeningen.


Forhuset betaler mere til både husforsikring, renovation og øvrige udgifter, selvom der er færre lejligheder og et væsentlig mindre areal. 


Er der noget juridisk som fastslår, at en så urimelig fordeling af fællesudgifterne ikke må anvendes?


Med venlig hilsen, 


I


!: Kære I, 


På det tidspunkt, hvor du købte din lejlighed, var fordelingstallet kendt af såvel dig som alle andre. Det har således været klart, at forhuset af indtil videre ukendte årsager har haft en højere fordelingsnøgle end baghuset. 


Det er således ikke noget, der bør være nyt for dig eller de andre i ejendommen, men i forbindelse med, at 


der er sket en udvidelse i antallet af lejligheder, kan der være grundlag for at undersøge, om der skulle være sket en ændring i fordelingstallet. 


Hvis det er fordi, at der bliver brugt mere vand og renovation i baghuset på nuværende tidspunkt end tidligere, ville der i hvert fald med henblik på vandet være grundlag for at opsætte og regne efter målere i stedet for fordelingstal.  Men det vil være meget problemfyldt at gennemtvinge en ændring af fordelingstallet. 


Teoretisk set kan en lejlighed i forhuset og baghuset med samme kvadratmeterareal være forskellige i prisdannelse - blandt andet på grund af fordelingstallet. Så teoretisk set vil en lejlighed i forhuset kunne have en lavere handelspris mod til gengæld at have et højere fordelingstal. 


En ændring af fordelingstallet kræver som udgangspunkt enstemmighed i foreningen, medmindre andet fremgår af vedtægterne. 


Med venlig hilsen, 


Henrik Høpner