Kan man være kreativ med refusionsopgørelsen?

Boligadvokat og partner Henrik Høpner fra Lund Elmer Sandager svarer hver uge på spørgsmål fra Boligas brugere. Send dit spørgsmål til lf@boliga.dk og gør det så kort som muligt.

Boliga skal kende din identitet, men vi anonymiserer alle indlæg.

Spørgsmål og svar bringes i nyhedsbrevet hver onsdag.

På grund af antallet af indkomne spørgsmål kan der gå op til en måned og i visse tilfælde længere tid, før dit spørgsmål bliver besvaret.

------------------------------------------------------

?: Hej Henrik

Jeg har fået en forståelse af, at man tidligere kunne være en kende kreativ med refusionsopgørelsen.

At man kunne tage et hus til f.eks 1,8 mio. kr., og på papiret køber man huset til den udbudte pris, men i virkligheden har man aftalt en lavere pris med sælger. Differencen får køber så retur til at sætte huset i stand med.

Er det lovligt? Er der muligheder og begrænsninger i den form for spekulation?

Med venlig hilsen
M

!: Hej M

Den praksis, du omtaler, har jeg også hørt om, men det er ikke lovligt, hvis du dermed samtidig forudsætter, at der skal ydes fuld kreditforenings-finansiering.

Kreditforeningerne accepterer normalt, at der er et mindre beløb på refusionsopgørelsen - omkring 5.000 kr. - hvis der er nogle konkrete begrundelser herfor, eksempelvis et køleskab, der ikke fungerer, nogle ukendte skader, der er opstået, eller lignende.

Hverken ejendomsmægler eller advokat bør medvirke til sådanne aftaler, da man medvirker til overtrædelse af lovgivningen på realkreditområdet.

Mvh
Henrik Høpner

------------------------------------------------------

?: Hej Henrik

Jeg ejer et kælderrum på ca. 30 kvm. med vindue og egen indgang.

Der er problemer med vandindtrængen og oversvømmelse med tilsvarende ødelæggelse af de opbevarede ting, som ellers er fornuftigt hævet over gulvet. Vi taler om op til 30 cm. vandstand.

Den fælles husforsikring vil ikke erstatte noget.

Jeg har forgæves forsøgt at få ejerforeningen til at medvirke til en istandsættelse, så vandindtrængen kan standses eller mindskes til et tåleligt niveau. Ejerforeningen mener ikke, at det hører inden for fælles vedligehold - ligesom f.eks. tag - og er totalt afvisende.

Hvordan står jeg, skal jeg selv betale evt. udbedringer?

Det skal nævnes, at jeg indtil for nylig har deltaget med et forholdstal i fællesudgifter, men er nu - efter jeg har gennemført salg og foretaget udstykning - uden del i fællesudgifter vedr. kælderrummet.

Det skal dog bemærkes, at palaveren har stået på, også da kælderrummet formelt deltog i fællesudgifterne.

Er en kælder ikke et fælles anliggende ligesom tag og ydervægge?

Har det evt. betydning, at rummet nu ikke længere deltager med fællesudgifter?

Mvh.
V

!: Hej F

Indledningsvis må jeg erkende, at det forhold, du beskriver vedrørende udstykningen, for mig at se er noget besynderligt.

Der må i hvert fald være en anden ejer, der har overtaget betalingsforpligtelsen, eller også skal samtlige øvrige ejere have tiltrådt det.

Det ændrer imidlertid ikke på det forhold, at ejerforeningen normalt har vedligeholdelsesforpligtelsen på ejendommens ydre, herunder også fundamenter, facader mv.

Er årsagen til vandindtrængen et af disse steder, må ejerforeningen sikre, at der ikke kommer vand ind.

Det kan være en skærpende omstændighed, hvis kælderrummet er særskilt udmatrikuleret og ikke kun en del af et fællesareal.

Mvh
Henrik Høpner