ANNONCE: Frekvensregulering er en central del af at sikre stabiliteten af elnettet. Med den stigende andel af vedvarende energikilder, herunder særligt solenergi og vindenergi, er behovet for at sikre elnettets stabilitet øget. For elprisen er grøn strøm ensbetydende med lavere elpriser, men for elnettet betyder det et højere behov for systemydelser - ydelser som hjælper med at regulere og stabilisere elnettet. Disse ydelser faciliteres af Energinet, som har ansvar for at balancen mellem elproduktion og -forbrug opretholdes, hvilket er afgørende for at undgå for stor belastning af elnettet.
Hvad er frekvensregulering?
Frekvensregulering refererer til de mekanismer og processer, der anvendes til at opretholde en konstant frekvens i elnettet, typisk 50 Hz i Europa. Når der opstår ubalance mellem elproduktion og -forbrug, kan frekvensen afvige fra dette niveau, hvilket kan føre til skader på elektrisk udstyr og i værste fald strømafbrydelser. For at modvirke sådanne udsving, anvendes forskellige typer af systemydelser, herunder det, dét man kalder Frequency Containment Reserve (FCR).
Hvordan drager du, som husejer, økonomiske fordele fra systemydelser?
Ved at byde ind på markedet for systemydelser, kan du tjene mange penge. Men der er høje krav for deltagelse på markedet. Som privat husejer kan man altså ikke “bare” gøre det.
For at byde ind, som privat husejer, skal man byde ind sammen med en aggregator. Det kræver, at du har en batteribank (oftest et solcellebatteri) samt intelligent energistyring såsom . Den intelligente energistyring skal være sat op med et firma, som agerer aggregator og er godkendt til det igennem Energinet, og dertil skal batteriet være godkendt af Energinet til FCR. Er disse ting på plads, vil du, gennem aggregatoren, kunne deltage i markedet med den kapacitet, dit batteri har til rådighed. Her vil du kunne opnå indtjening pr. kW, som du kan stille til rådighed, for de timer som batteriet stilles til rådighed. Her viser historiske data tårnhøje økonomiske gevinster.
Hvis man f.eks havde stillet sit 10 kW-batteri til rådighed hele sidste år, og vundet 100% af auktioner, havde det mundet ud i en gennemsnitlig månedlig gevinst på omkring 2.000 kr. Dog er nuværende tal mere lavmælte, og med samme forbehold ville man kun kunne opnå en gevinst på omkring 300 kr. i gennemsnit i andet halvår af 2024.
Se hele beregningen og de præcise tal.
Foto: 1KOMMA5
Vil systemydelser kunne betale sig i fremtiden?
Der vil altid være behov for systemydelser, men prisen, man modtager for at byde ind på systemydelser, varierer alt efter markedets behov. Så, er der den samme efterspørgsel fra Energinet, men mange flere, der stiller deres batteri til rådighed, så vil prisen for systemydelser alt andet lige falde. Så kan det stadig betale sig?
Tager man et intelligent energistyringssystem, som Heartbeat, er fokus ikke på FCR, men rettere optimeringen af husstandens forbrug, for at opnå den billigst mulige elregning. Systemydelser indgår i denne optimering, men vil ikke altid være det mest gunstige valg. Batteriet kan nemlig samtidigt bruges til at handle med den variable elpris, for at sikre, at husets forbrug altid dækkes af den billigst mulige strøm. Anslås det derfor af Heartbeat, at denne optimering i en periode vil resultere i en højere gevinst, vil den ikke byde ind på FCR i den periode. Og modsat, hvis FCR kan betale sig, kan det være at den netop byder ind, fremfor at bruge batteriet på optimering af strømforbruget i huset.
Det vil altså altid kunne betale sig med intelligent energistyring, en batteribank og solceller - spørgsmålet er bare, hvor gevinsten kommer fra: optimering eller systemydelser.
Læs meget mere om Heartbeat intelligent energistyring her.
Foto: 1KOMMA5
Systemydelser og deres betydning
Systemydelser er tjenester, der leveres af forskellige aktører for at opretholde stabiliteten og pålideligheden af elnettet. Her skelner man mellem deres reaktionsevne og mængden af energi. Dertil skelnes der også mellem ydelser i DK1 (vest for storebælt) og DK2 (øst for storebælt). Disse ydelser omfatter blandt andet:
- Frequency Containment Reserve (FCR): En reserve, der aktiveres automatisk ved frekvensafvigelser for hurtigt at genoprette balancen mellem produktion og forbrug. Her er der separate muligheder i DK1 og DK2:
- I DK2 findes der 2 typer ydelser, som er relevante for husejere.
- FCR-N (Normal): Anvendes under normale driftsforhold til at håndtere mindre frekvensudsving.
- FCR-D (Disturbance): Aktiveres ved større forstyrrelser i systemet for at stabilisere frekvensen.
- I DK1 hedder det relevante produkt bare FCR, og er mest af alt tilsvarende til det, der kaldes FCR-D i DK2.
- I DK2 findes der 2 typer ydelser, som er relevante for husejere.
- Automatic Frequency Restoration Reserve (aFRR): En reserve, der automatisk justerer produktion eller forbrug for at genoprette frekvensen til det nominelle niveau efter en afvigelse. Denne vil oftest ikke være tilgængelige for private husejere.
- Manual Frequency Restoration Reserve (mFRR): En manuel reserve, der aktiveres for at genoprette balancen i systemet over længere perioder efter større forstyrrelser. Denne vil oftest ikke være tilgængelige for private husejere.
Disse systemydelser er essentielle for at sikre, at elnettet forbliver stabilt, selv når der opstår uforudsete ændringer i produktion eller forbrug over hele Danmark.
Foto: 1KOMMA5
Krav og muligheder
For at kunne levere systemydelser/FCR, skal aktører opfylde visse tekniske og operationelle krav. Ifølge Energinet, er der specifikke krav til leverandører af FCR, herunder:
Tekniske specifikationer
Enheder skal kunne reagere hurtigt og præcist på frekvensafvigelser. De nordiske TSO'er har udviklet nye tekniske krav til FCR-N og FCR-D for at adressere behovene i et elsystem under udvikling og for at harmonisere kravene i Norden.
Energinet
Kapacitetskrav
Der er minimumskrav til den kapacitet, der skal stilles til rådighed for at kunne byde ind på markedet for systemydelser. For eksempel kræver FCR-D og FCR-N mindst 100 kW kapacitet.
1komma5
Prækvalificering
Enheder skal gennemgå en prækvalificeringsproces for at sikre, at de opfylder de nødvendige krav og kan levere de ønskede ydelser.
Som nævnt, kan det, for ejere af husbatterier og mindre produktionsenheder, altså være en udfordring at opfylde disse krav alene. Derfor er det en god idé at tænke på, hvilken virksomhed, man er tryg ved som aggregator, når man skal opfylde minimumskravene og byde ind på markedet for systemydelser.
Foto: 1KOMMA5
Fremtidsperspektivet for husejere
Med den fortsatte integration af vedvarende energikilder og den teknologiske udvikling inden for energilagring og intelligent energistyring, forventes systemydelser at spille en endnu større rolle i fremtidens energisystem. Innovative løsninger, såsom brugen af batterier i kombination med intelligent energistyring, kan bidrage til at levere de nødvendige systemydelser og samtidig øge andelen af grøn energi i elnettet – til fordel for forbrugerens økonomi og et mere balanceret elnet.
For at sikre en stabil og pålidelig energiforsyning, er det afgørende, at både store og små aktører i energisektoren samarbejder om at levere de nødvendige systemydelser. Dette kræver en kombination af teknologisk innovation, økonomiske incitamenter og klare reguleringsmæssige rammer.
I takt med at energisystemet udvikler sig, vil frekvensregulering og systemydelser forblive centrale elementer i bestræbelserne på at opretholde en stabil og bæredygtig energiforsyning.
Hvordan kan du bidrage?
En af de kommende udbydere på markedet er den dansk-tyske gigant, 1KOMMA5°, som er Europas førende solcellevirksomhed. Du kan læse mere om dem her:
Se, hvad Danmarks bedste solcelle-løsning kan spare dig på elregningen her.
